Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/6/1/f/brade-group.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/framework/functions-wordpress.class.php on line 258 Dagrofa Logistik - Brade-Group
Dagrofa Logistik 2018-03-09T09:40:49+00:00

Større driftssikkerhed

”Dagrofa er en af Danmarks største dagligvarekoncerner med egne supermarkeder. Dagrofa Logistik er Dagrofas salgs- og logistikselskab, der leverer dagligvarer til en lang række supermarkedskæder, kiosk- og conveniencekunder i Danmark, og som eksporterer til Grønland, Island, Færøerne og Kina.

Dagrofas kunder er dybt afhængige af, at systemerne fungerer, og at de får de rigtige varer i de rigtige mængder på det rigtige tidspunkt. Man skal huske på, at dagligvarebutikker i dag som hovedregel ikke selv har et stort varelager. Kan vi ikke levere som aftalt, venter kunderne ikke til næste dag. De går videre til den nærmeste konkurrent. Derfor er det forretningskritisk, at lager- og distributionssystemerne fungerer perfekt.

Dagrofa Logistik oplevede en markant, værdiskabende stigning i serviceniveauet, da Jørgen Brade i 2015 overtog hovedansvaret for service og vedligehold af Dagrofa Logistiks tre terminaler i Ringsted, Vejle og Herning. Jørgen Brade har med sin virksomhed en helt unik og proaktiv tilgang til service, der har medført en markant forbedring i serviceniveauet og en større driftssikkerhed. Dagrofa Logistik fik en skræddersyet løsning til sine behov.”

Ekspertise på stedet

”Med Brade Group fik vi en servicepartner fremfor en leverandør. BG’s medarbejdere er proaktive, og de arbejder konstant på forbedringer af Dagrofas tekniske anlæg for at øge driftsikkerheden. Med jævnlige modificeringer af anlægget tilsikrer de, at virksomheden er på forkant med de problemer, der kan komme. Ud over at have øget driftssikkerheden, har BG også forbedret driftsøkonomien på anlæggene. Dagrofa Logistik har med BG’s overtagelse af service således sparet et syvcifret beløb det første år på service og vedligehold af anlægget.

Det daglige samarbejde mellem Dagrofa Logistik og BG er tæt, da BG arbejder on-site. BG holder ugentlige møder med lagerchefen, og som logistikchef havde jeg dagligt dialog med BG om eventuelle situationer, der opstod i driften. I forbindelse med budgetlægning afholdes der årligt møder, hvor vedligeholdelsesplanen for fremtiden også drøftes.

Dagrofa har brug for stor fleksibilitet i det logistiske set-up. Det er derfor vigtigt, at samarbejdspartnerne kan tilpasse deres rutiner til Dagrofas behov. Hos Brade Group fik vi den fleksibilitet, som Dagrofa har brug for, og som et større internationalt firma ikke kan levere.”

Michael Hellegård, tidligere Logistikchef, Dagrofa Logistik